Akupunktur

Akupunktur (aku = nål, punktur = gennem huden) er en ældgammel, flere tusind år gammel, teknik udviklet af kineserne.

Her sættes en tynd akupunkturnål i aktive akupunkturpunkter. Kinesernes forståelse for, hvordan kroppen hænger sammen på energiniveau, er fundamental i akupunkturen. I akupunkturen kan selv punkter langt væk fra et problemområde have en markant indvirkning, ligesom punkter på kroppens overflade kan have indflydelse på, hvordan kroppens organer fungerer. Ydermere er akupunktur forbundet med frigivelse af afslappende og smertestillende stoffer. Det er netop denne effekt jeg i høj grad benytter mig af i mine manuelle behandlinger, hvor jeg kombinerer akupunktur med manuelle teknikker såsom osteopati og kiropraktik.