Hvad dækker en behandling over?

Når jeg skal behandle din hest eller hund, starter jeg med at spørge ind til din sædvanlige dyrlæge, dyrets navn, alder, race, køn og anvendelse, samt hvilke primære problemer du oplever, at dyret har.

Min undersøgelse indledes med en vurdering af dyrets holdning. Her undersøger jeg, om der er tegn på, at dyret aflaster et område, generelt er svagt eller andet.

Derefter vurderer jeg gangartsmønstret, hvor jeg undersøger, om det ene ben funktionelt er kortere end det andet. Om der er en god rytme igennem kroppen. Og flere andre ting.

  • Hesten vurderes altid i skridt på lige linie og evt. i trav og galop på volte for at få en idé om, hvor hovedproblemet er.

Efterfølgende vurderer jeg muskelspændinger og -symmetri, smerte, og om der er varmere eller koldere i områderne.

Dernæst undersøger jeg, om der er nedsat bevægelighed af knogler, og om der er andre restriktioner i vævet.

På baggrund af alle disse informationer vurderer jeg, hvordan jeg bedst kan hjælpe dit dyr bedst muligt, inden selve behandlingen går i gang. Hos UllaVet udfører jeg både behandlinger inden for osteopati, akupunktur samt hunde- og hestekiropraktik, så jeg altid kan give dit dyr den rette behandling.

Om mine teknikker


Efter behandlingen får du udleveret et ark papir, hvor jeg har noteret, hvad jeg har fundet og behandlet. Ydermere står de øvelser vi gennemgik, som skal udføres mellem behandlingerne for at styrke og forbedre funktionen i et område. Jeg vil kontakte din sædvanlige dyrlæge for at gennemgå fundene og min plan, med mindre du ikke ønsker det.